Flere
af jer er måske stødt på udsagnet ”Jeg blogger, altså er jeg”. Eller udsagnet ”I
think, therefore I blog”, som bl.a. findes på den spændende blog MIL & EVA http://milogeva.blogspot.dk/2013/10/br-jeg-blogge.html
Jeg
har lidt svært ved at finde mig selv i ovenstående udsagn og passer i disse
dage nok bedre under udsagnet ”Jeg blogger, fordi jeg skal”. Jeg skal blogge i
forbindelse med mit studie på Master i IKT og læring, hvor jeg i dette efterår
er lærende på første modul ”Ikt og læreprocesser”. Jeg har netop afsluttet et
fedt forløb med vidensopbyggende skriftlig dialog med min studiegruppe og
øvrige medlærende fra modulet. Et forløb som var fagligt og metakognitivt
udfordrende og læringsrigt og som heldigvis fortsætter i mundtlige dialoger med
min studiegruppe over Skype og Google Hangout.
For
at afprøve forskellige formidlingsværktøjer og platforme til skriftlig
refleksion, skal vores refleksioner over studie og arbejde nu foregå som blogs.
Formentlig en blændende god idé, som jeg endnu ikke helt har fået øjnene op for
… :-) Men det får jeg! Jeg kender mig selv tilstrækkelig godt til med stor sikkerhed
at sige, at når først jeg kommer i gang, så bliver jeg grebet af det. Jeg
behøver bare TID! Og det tager ualmindeligt lang tid at rode rundt og lære Blogger at kende, når man endnu ikke
kender til det tekniske og praktiske i at blogge. I skulle have hørt min
studiegruppe og jeg i går aftes under vores Skypemøde. Jeg fik næsten lyst til
at lave en lydoptagelse af mødet, alene pga. underholdningsværdien i det. Tre voksne
mennesker (den fjerde var til konference), som uden fælles skærmbillede prøvede
at guide hinanden rundt i Bloggers univers
… Til trods for min søde tålmodige studiegruppe, har jeg af tidsmæssige årsager
besluttet at vente lidt med det visuelle udtryk på min blog og i stedet i første
omgang at kaste mig over den del af blogverdenen, som jeg formoder, at jeg vil
holde af, nemlig den skriftlige del. Jeg holder af at reflektere skriftligt, og
jeg holder af at tilegne mig samt udveksle og opbygge viden skriftligt. Hvis I
kommer til at se billeder og videoer eller høre lydklip på denne blog, så er
det for at tilfredsstille læsere med andre primære læringsmåder end min egen
foretrukne. Og for at afprøve bloggens funktioner!
Ja, blind-guide må være en ny diciplin. Eller også bruger vi delt skærm næste gang :-)
SvarSletSe i vores fælles dokument på Google+. Der er lidt at hente. Jeg er også blevet dygtige i mellemtiden. Du må gerne ringe.
Fedt - Tak Mads!
SvarSlet